Dansk

Din indkøbskurv er tom

Hvad er flyverust?

Hvis dit bestik efter at have været vasket i opvaskemaskine begynder at ruste, kan dette skyldes flyverust. Flyverust opstår netop i opvaskemaskinen og "sætter" sig på ellers rustfrit bestik. Typisk opstår flyverust, når bestikket vaskes med andre produkter der er rustne, eller hvis disse ikke er fremstillet af rustfrit stål. Dette kan være køkkenredskaber lavet af jern, såsom hvidløgspresser, sigte, æggedeler og strengen på osteskæren. Desuden kan flyverust skyldes at bestikkurven er revnet eller rustet nogle steder. I vask vil jernet og rusten komme i direkte forbindelse med vand og rustpartiklerne vil flyve rundt i opvaskemaskinen, og sætte sig på andre stålprodukter uanset kvalitet.

Problemet kan dermed undgås ved, at man undlader at vaske genstande der er lavet af ikke-rust frit stål i opvaskemaskinen. Desuden kan madrester være med til at rust frit bestik begynder at ruste. Dette gælder især krydrede fødevarer som bl.a. remoulade og sennep.

Problemet løses ved enten at anvende citronsyre eller maskinrens, som kan købes i større varehuse og hårde hvidevare butikker. Følg nøje brugsanvisningen og husk også at rense filtret. De produkter der har flyverust, vaskes i hånden inden de puttes i maskinen igen.

Nyhedsbrev (e-mail)


Tilmeld Afmeld


Besøg Kløverblads blog og find information, råd og vejledning om nye produkter, vedligeholdelse og meget mere.